Torsdag 7. november – Når Lyset Bryder Frem – kan du opleve En Hyldest Til Sebastian, som har betydet rigtig meget for mange og for dansk musik.

Koncerten bliver en helhedsoplevelse; en rejse i tiden gennem Sebastians sangskat. Og Mañana Band har med showet pustet nyt liv i det enorme og ærefrygtindgydende bagkatalog, som leveres med nerve, nærvær, autenticitet og spilleglæde.

Det er en uhøjtidelig og nærværende oplevelse, der kræver det gode selskab, for oplevelsen lever, selv efter den sidste akkord ringer ud.

Det bliver i dig efter lyset slukkes, og det maler et smil på dine læber, når hverdagen igen lægger sig for dine fødder, men bare rolig…
Lige om lidt skal du ind og høre dem og alt andet…
Alt andet kan vente til Mañana…

Bandet er: Jan Blüthgen (vokal & guitar), Rikke Rusholt (vokal, keys & percussion), Christoffer Holm (vokal & bas), Mads Pinholt (vokal, saxofon & percussion) samt Rasmus Sitarz (vokal & trommer).

Torsdag 7. november 2024, kl. 19:30 på Toftebjerg – Them Bibliotek og Medborgerhus. Billetpris: 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for alle andre.

Billetter købes via vores billetsalg.
Og husk du inden koncerten kan spise med i husets café.